Det mente Anders Fogh i 1993:
"Socialstaten har også statsliggjort børnepasningen. Børnene er forældrenes ansvar. I mange tilfælde kan forældrene ikke selv klare pasningen. Derfor er der brug for daginstitutioner, dagpleje og andre fælles pasningsordninger. Men disse pasningsordninger kan med fordel organiseres på privat initiativ.
Forældrene bør have frie valgmuligheder med hensyn til valg af børnepasning. En sådan reform kan iværksættes i to trin . Første trin består i at flytte de offentlige tilskud fra institutionstilskud til persontilskud. Forældrene får en sum penge pr. barn. Institutionerne mv. skal drives uden tilskud og opkræve en betaling, der svarer til omkostningerne. Forældrene kan så selv vælge, om de vil bruge børnetilskuddet til at betale for en offentligt organiseret pasning eller en privat pasning.
Andet trin består i at omdanne børnetilskuddet til en skattelettelse."
"Fra socialstat til minimalstat", s. 171.
Skal man nu have løn for at passe sine egne børn?!
Debatoplæg v/ Katrine Winkel Holm og Anne Bjerre Braüner (2004)
Småbørnsfamilieforeningen SAMFO har i mange år arbejdet for, at pengene skulle følge barnet, og ikke som i dag følge institutionen. Det vil sige, at det tilskud, som forældre til institutionsbørn får (min. 2/3 af de reelle udgifter til en institutionsplads) også skulle tildeles forældre, som vælger at passe deres børn selv. Regeringen har pr. 1/7 2002 gjort det muligt for kommunerne at tildele disse forældre et tilskud på max. 85 % af det, en institutionsplads koster kommunen. En del kommuner har indført denne fritvalgsordning. I manges øjne er der hermed indført forældreløn.
Men i SAMFOs øjne er det helt forkert at tale om forældreløn - der er derimod tale om, at man i de nævnte kommuner har gjort det lettere at foretage det frie valg ved at give tilskuddet til alle og lade det være op til den enkelte familie, hvordan den vil bruge tilskuddet. Et samfund, der betaler forældre for at tage sig af deres afkom, har placeret forældreansvaret hos staten. Det er helt forkert, mener vi i SAMFO.
Alternativt kunne man fjerne tilskuddet over hele linjen - det må, alt andet lige, lette den samlede skattebyrde.
- Jamen, kunne man spørge, har samfundet ikke en interesse i at give tilskud til de forældre, der går ud på arbejdsmarkedet og dermed betaler skat til samfundet?
Jo, umiddelbart. Som ordningen ser ud i dag, er det ikke lovligt at tjene penge ved siden af det tilskud, man kan få i nogle kommuner, hvis man ikke benytter sig af daginstitutionerne. SAMFO mener, det burde gøres lovligt at arbejde ved siden af i det omfang, det ikke går ud over børnepasningen. Hvis forældrene kan klare deltidsarbejde som f.eks. aftenarbejde ved siden af, ville det jo også være en økonomisk fordel for samfundet.
På længere sigt kan det også diskuteres, hvor hensigtsmæssig den nuværende model er for børnene. Er det ikke en stressfaktor for småbørnene, at deres nærmeste ikke er til stede, når børnene har brug for dem? De nære, livslange relationer med forældre kan uden tvivl delvist erstattes af mere flygtige relationer til professionelt pædagogisk personale. Spørgsmålet er blot, hvilke konsekvenser det får på længere sigt. Der kan være en fare for, at de bliver så socialt fleksible, at det senere resulterer i en vis zapper-mentalitet over for andre mennesker.
- Hvorfor skal de mennesker, som ikke benytter sig af institutionerne have tilskud - man får da heller ikke penge udbetalt, hvis man ikke benytter sig af hospitalerne, fordi man ikke er syg?
Der er den grundlæggende forskel på et brækket ben og et barn, at det første kræver ekspertviden og en lang uddannelse, mens det sidste ikke gør det. Med et brækket ben er man derfor hjælpeløs og afhængig af denne eksperthjælp - det er man ikke som forælder, selv om viden om børn selvfølgelig næppe skader forældrene. Forældrekompetence er faktisk noget, som bedst udvikles i kraft af samværet med børnene. Hertil kommer, at man ikke selv vælger, om man vil blive syg (selv om der måske har været røster fremme i den retning...) Derimod vælger de fleste i dag bevidst at få børn. Og den hidtidige politik på området har altså haft den indbyggede logik, at de, som vælger at få deres børn passet af andre, skal have penge til det.
Desuden er det vel et godt spørgsmål, hvornår eventuelle ikke brugte hospitalsudgifter skulle udbetales. Efter døden?..
- Ja, det er meget godt, men tag så et andet område: vi udbetaler da heller ikke penge til dem, som ikke anvender bibliotekerne?
Vi har ikke brugerbetaling på biblioteksområdet, og baggrunden er den enkle, at staten ønsker at give alle lige muligheder for at få lærdom og viden, uanset social status. Staten har en overordnet interesse i, at borgerne får mere viden. Samfundet har i nogle perioder også ment at have en interesse i, at børn blev socialiseret på en ensartet, kontrolleret måde, nemlig i daginstitutionerne. Men man kunne lige så godt argumentere for det modsatte: at samfundet har brug for en mangfoldighed af opdragelser for at udvikle sig. I hvert fald er SAMFOs holdning, at friheden til at vælge for sine børn er helt fundamental for et frit samfund. Og den frihed skulle gerne være afspejlet i lovgivningen.
- Bliver de voksne ikke isolerede af at gå derhjemme?
Det kan være svært at finde de andre hjemmegående, når omkring 98 % af børnene er i institution. Men over alt i landet findes der i dag legestuer. De kan være forskelligt organiseret, men i mange af dem er der stor entusiasme og godt fællesskab.
- Har børn ikke behov for dagligt at være sammen med andre børn og indgå i en gruppe?
Børn er jo forskellige, også hvad angår sociale behov, men når de når en vis alder, har de fleste et naturligt behov for at være sammen med andre jævnaldrende børn. Det er dog nok de færreste, der har behov for at være sammen med 20-80 børn 7-10 timer om dagen...Kommer man i en legestue med sine børn, vil børnene ofte efter et stykke tid finde nogen, som de har lyst til at lege mere med, og de kan arrangere leg i hinandens hjem.
SAMFO mener i øvrigt, at det ville være en fordel for mange, hvis institutionssystemet var mere fleksibelt, så der f.eks. også fandtes deltidspladser i dagpleje, vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
- Helt ærligt: har SAMFO ikke bare en urealistisk drøm om dengang i 50erne, da mor gik derhjemme med nystrøget forklæde og havde boller og varm kakao klar, når ungerne kom fra skole?
Nu mener vi ikke, der er noget galt med hverken boller, varm kakao, kærnemælkssuppe eller de forhadte kødgryder - uanset, om det er mor eller far, der serverer. Men for SAMFO findes der ikke noget punkt bagud i historien, som vi vil tilbage til. En af de helt store forskelle mellem dengang og nu, er spørgsmålet om frivillighed. Vi ønsker ikke at tvinge nogen hjem, som ikke har lysten til at passe egne børn hver dag.
- Hvad med kvindesagen? SAMFO er vel ikke blind for, at det oftest vil være kvinderne, der vil benytte sig af en tilskudsordning?
Der har været en tendens til formynderi blandt kvindesagsforkæmpere, som har ment sig bemyndiget til at tage beslutninger på andre kvinders vegne. Hvis en kvinde eller mand ønsker at passe egne børn i hjemmet, må det være hendes eller hans egen sag. Også selv om det måske
betyder, at der bliver en overvægt af hjemmegående kvinder.
- Men hvad så med integrationen? Lokker vi ikke indvandrerkvinderne hjem, og bliver det ikke et stort problem for deres børn, når de skal begynde i skole?
Det er klart, at det er et reelt problem, hvis mange indvandrerbørn møder op i skolen uden at kunne tale dansk, fordi de er blevet passet hjemme. Men det er et isoleret indvandrerproblem, og må kunne løses som sådan. Det forekommer urimeligt, at børnefamiliepolitikken skal være gidsel i integrationspolitikken. SAMFO har ikke på nuværende tidspunkt en helt konkret løsning på problemet - det er noget, vi vil arbejde med fremover. Men problemet må kunne løses, uden at alle fremmede såvel som danske børn skal tvinges igennem hele institutionsmøllen.
- Er SAMFOs holdning ikke et udtryk for, at I er en flok forkælede velfærdsdanskere? Hvorfor vil I ikke ofre det, det koster at vælge at gå hjemme - bærer det ikke lønnen i sig selv?
Det er et stort privilegium at være meget sammen med sine børn, og i den forstand bærer det jo lønnen i sig selv.
Men i et demokratisk samfund som vores er det naturligt løbende at diskutere, om den måde vi fordeler vores fælles penge på, er den mest hensigtsmæssige - også på længere sigt. Det, som Samfo vender sig imod, er at samfundet bevidst gør det vanskeligt at vælge at passe sine børn selv. Det er forskelsbehandlingen, Samfo vil til livs.
__________________________________________________
HVAD KOSTER EN INSTITUTIONSPLADS EGENTLIG?
Se f.eks. disse takster for Roskilde Kommune, hvoraf det fremgår, at en fuldtids-vuggestueplads pr. 1. maj 2011 koster kommunen 7995 kr. om måneden:
http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=4843